Om

Jeg har altid elsket glas. Lysets spil i det klare eller farvede glas er flot og fascinerende. Da jeg så fandt ud af, at jeg selv kunne give dette fantastiske materiale udtryk var jeg solgt.

Jeg har igennem de sidste snart 10 år været på diverse glaskurser indenfor ovnformet glas og glasperler. Og i 2009 var jeg en uge på Engelsholm højskole, hvor jeg også prøvede at puste glas. Jeg synes alle 3 former for glasarbejde er meget spændende, men da det er ovnformet glas, der er “lettest” at beskæftige sig med hjemme, er det dette jeg arbejder mest med. I foråret 2010 fik jeg min egen ovn og siden er produktionen øget betragteligt.

Mit glasarbejde er på hobbyniveau, men da jeg efterhånden er ved at “drukne” i glas, er jeg selvfølgelig også interesseret i at sælge det.

I galleriet her på siden kan du se billeder af nogle af de glaskreationer, jeg har lavet.

Er der noget du har lyst til at eje eller har du andre ønsker, er du velkommen til at kontakte mig.
Send mig en mail via kontaktsiden eller til kontakt@beaglas.dk.

MVH Birgit :-)